Slut med skjult palmeolie i fødevarer
Fra 13. december har et EU-direktiv gjort det lovpligtigt at deklarere, hvis der er palmeolie i et givet madprodukt.
Et butikstjek udført i samarbejde mellem Jyllands-Posten og WWF Verdensnaturfond har vist, at danske supermarkeder er forberedt på direktivet, skriver Jyllands-Posten.
Flere begyndte allerede at deklarere palmeolieindhold for flere år siden.
Coop vil ikke alene leve op til deklarationskravene, men har desuden som mål, at 98 procent af deres produkter med palmeolie indeholder certificeret bæredygtig palmeolie ved udgangen af 2014.
Mest ambitiøs er Rema 1000, som har købt "Green Palm-kvoter" for alle ikke-Rema-varemærker i butikkerne for at støtte bæredygtig produktion.